Brug oprydningscirklen og kom i mål med din oprydning - Oprydningsklubben

For at komme i mål med sin oprydning kan det være meget nyttigt at have nogle gode oprydningsværktøjer til at støtte og inspirere,
så man ikke mister modet undervejs.
Her er oprydningscirklen et af de værktøjer, jeg ofte underviser mine klienter og medlemmerne i Oprydningsklubben i.

Hvad kan oprydningscirklen?

Oprydningscirklen

Oprydningscirklen bruges til at tænke din oprydning ind i små delelementer. Det vil sige, at når du skal rydde op et sted, er der måske flere ting der skal gøres, før opgaven er slut.

F.eks. hvis du tænker på en opvask der skal tages.

  • Først skal du hælde vand og sæbe i en balje (hvis du vasker op i hånden).
  • Dernæst skal du vaske hver en ting af.
  • Efter at tingene er vaskede, af skal de tørres af
  • Tingene sættes på plads (medmindre de står i et stativ og tørrer, for så er cirklen først klar til at blive afsluttet, når tingene er tørre og sat på plads).
  • Balje tørres af og sættes på plads

Så ved at tænke din oprydning ind i en oprydningscirkel vil du kunne se mange uafsluttede opgaver i dit hjem.
Derudover er det rigtig motiverende, at tænke rodet ind i små opgaver der skal løses for at lukke alle de oprydningcirkler, som pt. står på vid gab.

Rod opstår når oprydningscirklen brydes.

Det er når oprydningscirklen brydes at rod opstår.
Fx når du har lavet mad, og ikke orker at vaske op.
Eller når vasketøjsbunken vokser sig større og større, uden at du får gjort noget ved den.
Eller du flytter ind i en lejlighed, og aldrig får pakket alle kasserne ud.
Eller du kommer hjem med indkøb, som stadig står i samme pose 6 måneder senere.

Hver gang du ikke færdiggør noget du har opstartet, vil oprydningscirklen blive brudt.
Så hvis du har rod i dit hjem, vil det være et visuelt bevis på, at du ikke får færdiggjort dine oprydningscirkler.

Brug oprydningscirklen som motivation til din oprydning

Mange af mine kunder og mange af medlemmerne i Oprydningsklubben bruger oprydningscirklen som motivation i deres oprydning.
Især den daglige oprydning.
Det at tænke “nu skal jeg lige have lukket nogle cirkler i dag” eller “har jeg husket at lukke alle dages cirkler i dag?”
motiverer mange til at færdiggøre deres gøremål, så de ikke ender med hele tiden at skabe nyt rod.

Oprydning kan føles som et stort og uoverskueligt projekt. Men ved at kigge på de enkelte opgaver som små delmål, og som små oprydningscirkler der skal færdiggøres, er det virkelig motiverende at have følelsen af at nu lukkes der en cirkel, hver gang man færdiggør en opgave.

Lær at lukke oprydningscirkler i Oprydningsklubben

Oprydningscirkler

Vil du gerne lære mere om hvordan man lukker oprydningscirkler, har jeg lavet et helt tema om det inde i Oprydningsklubben.

Temaet hedder “Luk cirkler og færdiggør din oprydning”.
Her lærer du hvordan du skal håndtere dine oprydningscirkler, og du får et worksheet, der vil hjælpe dig med din egen oprydning.Kender du ikke Oprydningsklubben kan du læse mere om den ved at følge linket her.

Inde i Oprydningsklubben arbejder vi dagligt med oprydning. Det vil sige, at du kan finde en masse materiale om oprydning og støtte til at håndterer din oprydning. Der er alt lige fra månedstemaer om oprydning og psykologien bag oprydning til oprydningsopgaver, hvor jeg på video underviser dig i hvordan du kan rydde op forskellige steder i dit hjem.

Derudover er der Zoom-møder hvor vi mødes ca. 2 gange om måneden online, hvor jeg underviser og besvarer spørgsmål fra medlemmerne.
Udover møderne vil du også kunne få råd og sparring af mig inde i den lukkede Facebookgruppe, der hører til Oprydningsklubben, samt finde inspiration fra de andre skønne medlemmer, hvor mange af dem deler billeder fra deres oprydningsproces.

Pt. koster det 79 kr. mdr. at være med. Der er ingen binding.
Du kan melde dig lige her.
Jeg håber at vi ses derinde!

Rigtig god fornøjelse med din oprydning.

Kærligst Kamille

Oprydningsekspert

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Du kan læse mere om Cookies og privatlivspolitik her.

Luk