Få ændringer kan spare dig mange penge

Mange mennesker er udfordret med rod i hjemmet og rod i livet, hvilket kan være skyld i meget besvær.

Ikke nok med at man bruger meget tid på at finde sine ting, mange ender med at gå ud og købe ekstra ting, når de har opgivet at finde bestemte ejendele. Ejendele der er blevet væk blandt bunkerne, kasserne og poserne.

Det kan komme til at koste dig rigtig mange penge i længden, med mindre at du gør noget ved det.
Nogen gange kan små ændringer spare dig rigtig mange penge på årsbasis. Andre ændringer kræver lidt mere forarbejde, men kan i sidste ende spare dig for tusindvis af kroner.

I dette blogindlæg vil jeg give dig 3 tips til steder, du kan spare penge.

Tip nr. 1: Fitnessabonnementet

Rigtig mange mennesker har et fitnessabonnement de aldrig bruger, men alligevel betaler til.

spar penge på dit fitness abonnement

Hvis du ikke bruger dit fitnessabonnement, så overvej om du skal beholde det. På årsbasis sparer du mange hundredekronesedler ved at droppe det. Så hellere overveje om der er en anden motionsform, du bedre kan tage dig sammen til at udføre, og som du får gjort.

Tip nr. 2: Impulskøb

Er du typen der tit falder for det gode tilbud, og derved ofte ender med fejlkøb, som aldrig bliver rigtig integreret i dit hjem eller brugt?

Undgå hovsakøb

Som oprydningskonsulent har jeg set tusindvis af fejlkøb, og mange ærgerlige klienter, som er trætte af at de igennem tiden har brugt mange penge på ting, som de aldrig kommer til at få glæde af.

Hvis du gerne vil undgå fejlkøb, er der 2 øvelser du kan bruge.

Øvelse: Vent 24 timer inden du køber

Den ene øvelse går ud på at du altid venter mindst 24 timer (efter du har set den ønskede ejendel) på at købe noget, så du er helt sikker på at du skal have genstanden.

I virkeligheden handler mange mennesker på pludselige indskydelser, når de ser en ting, der er pæn eller på anden måde interessant.

Få minutter før levede de intetanede uden tingen, men efter de har set den de eje den. Ved at være bevidst om at du risikerer at købe noget du måske aldrig får rigtig glæde af, kan fejlkøb undgås.

Øvelse: Hvor skal tingen bo?

Den anden øvelse går ud på, at du når du står med tingen i hånden, skal du forestille dig, hvor den skal placeres i dit hjem. Hvis du ikke kan finde en plads, eller ikke er villig til at give slip på noget andet, så du kan få plads til den, kan denne øvelse hjælpe dig med at undgå at købe tingen.

Venter du så ovenikøbet de 24 timer er der stor sandsynlighed for at interessen forsvinder lige så hurtigt, som den kom.

Tip nr. 3: Madplaner

Madplaner kan være kedelige at lave, men hold op hvor kan man spare mange penge på at planlægge sine indkøb.

spar penge med madplaner

Jeg har sammen med min familie testet det af, og det er tydeligt, at vi sparer hundredvis af kroner, når vi planlægger hvad vi skal have på ugebasis. I stedet for at købe ind på må og få, ved vi præcis, hvad vi skal have, og når man har tjekket skuffer, fryser og køleskab for ingredienser inden man handler ind, og ellers følger indkøbslisten, så er der altså mange penge at spare ved at nøjes med at købe stort ind 1 gang ugentligt.

Som en ekstra bonus slipper man for at styrte rundt i supermarkedet på må og få hver anden dag, fordi man har styr på det.

I min familie sætter vi et bestemt beløb af hver uge til mad, og de uger vi laver madplanen er der altid penge til overs og derudover skaber det ro, at man altid ved hvilken ret menuen står på.

Har du svært ved at finde på madretter, så kan du bl.a. finde inspiration på bloggen “Sund på budget”, hvor du både får indkøbsliste til Rema1000 og gode ideer til din madplan.

Disse 3 steder er bare et lille udsnit af de steder du kan spare, ved at få styr på dine ting og udgifter.

Vil du gerne lære mere og samtidig spare flere penge arbejder vi lige præcis med dette i  temaet: Få styr på dine ting og spar penge.

​Vil du spare penge og samtidig få ryddet op forskellige steder i dit liv?

I Oprydningsklubben arbejder vi i temaet, med at finde steder man kan spare penge. Der er allerede kommet beskeder fra medlemmer, som har opdaget steder de betaler unødige penge, for noget de ikke har brug for.

Få styr på dine ting og spar penge

Vil du gerne lære hvordan du med små og lidt større ændringer kan spare penge, som kan bruges på bedre og sjovere ting?

Så er dette tema noget for dig.

 

Få adgang til masser af godt indhold i Oprydningsklubben

Udover dette månedstema får du adgang til 24 andre temaer der fokuserer på alt fra det svære rod, til hvordan du ved at håndtere dine ting i soveværelset, kan komme til at sove bedre og meget meget andet.

Du får også adgang til 93 helt håndgribelige opgaver fra 3 x 31 dages oprydningschallenge, hvor jeg præsenterer hver enkelt opgave på en lille video, som du derefter kan udføre i dit hjem, og derved få udryddet rodet. De små opgaver tager 10-15 minutter og gør det virkelig overskueligt at få ryddet op.

Derudover finder du helt håndgribelige oprydningsværktøjer, foredrag etc.

Så du hurtigt kan komme i gang med at få has på dit rod.

Tilbud på medlemskab

Lige pt. kan du få adgang i 3 mdr. for 149 kr. (normalpris 237 kr.). De penge er hurtigt tjent hjem, når du har gennemgået alle de steder jeg anbefaler i temaet "Få styr på dine ting og spar penge".

Efterfølgende er det muligt at genforny abonnementet kvartalsvis til samme tilbudspris, hvis du gerne vil blive i klubben.

Har du spørgsmål til om Oprydningsklubben er noget for dig, er du altid velkommen til at tage kontakt til mig på kontakt@oprydningskonsulenten.dk

Kærligst Kamille

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Du kan læse mere om Cookies og privatlivspolitik her.

Luk